Annonce

Annonce

Foto: Colourbox

Tiltag der kan fremme skadedyrenes naturlige fjender og biodiversiteten i jorden på økologiske bedrifter

Forskere fra Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet har udarbejdet et nyt katalog over tiltag, der kan fremme skadedyrenes naturlige fjender og biodiversiteten i jorden på økologiske bedrifter.

Læhegn, naturstriber, randzoner, blomsterstriber og billevolde - disse er blot nogle af de tiltag, der kan gøre livet surt for skadedyrene på de økologiske bedrifter.

Det fremgår af et nyt katalog, som forskere fra Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, har udarbejdet på foranledning af Landbrugsstyrelsen.

Kataloget kaster både lys over de tiltag, der kan fremme skadedyrenes naturlige fjender og de tiltag, der kan fremme biodiversiteten i jorden.

Mange muligheder for tiltag

Gabor Lövei, der er seniorforsker ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og som er en af forskerne bag kataloget, fortæller:

»Skadegørernes fjender er mangeartede og omfatter for eksempel mariehøns, svirrefluer, netvinger, snyltehvepse, rovtæger, løbebiller, rovbiller, edderkopper og stære - og de kan beskyttes på flere måder. Det kan for eksempel være ved at tilbyde føderessourcer, skjul og overvintringsmuligheder.«

Og dette giver talrige muligheder for tiltag:

»Vi har identificeret 42 forskellige tiltag. Af de 42 tiltag er 6 favorable for jordens biodiversitet, 13 er favorable for naturlige fjender og 23 for både det ene og det andet. De 23 tiltag, der både kan fremme skadedyrenes naturlige fjender og biodiversiteten i jorden, omfatter blandt andet moser, lærkepletter, insektvolde og strandenge,« siger Gabor Lövei.

Baggrunden for undersøgelsen er Miljø- og Fødevareministeriets vækstplan for dansk økologi, der foreslår, at der skal indføres dyrkningsrelaterede krav om naturtiltag på bedrifter af en vis størrelse.

I den sammenhæng har Landbrugsstyrelsen vurderet, at EU’s økologiforordning giver mulighed for at stille krav om specifikke naturtiltag, der enten skal øge jordbundens biodiversitet eller forebygge skader forårsaget af skadegørere ved at beskytte deres naturlige fjender.

Flere artikler fra samme sektion

Mangel på økologisk udsæd

Der er mangel på økologisk udsæd dette forår, og for flere arter er der udsolgt af økologisk såkorn. Det gælder bla. havre og vårbyg. På den baggrund har Landbrugsstyrelsen ændret klassifikationen for flere arter til ”Til bekræftelse” i OrganicXseeds (OXS).

22-03-2024 3 minutter

Ny metode til grødeskæring kan være til gavn for både miljø og landmænd

Gennem et stort forskningsprojekt lavet på 65 strækninger i fynske vandløb i samarbejde med 130 lodsejere, er det fundet en ny grødeskæringsmetode, der både er til gavn for miljøet og lodsejernes afvandingsinteresser.

21-03-2024 3 minutter

Sådan lagrer du kulstof og skaber en mere frugtbar jord

FAGLIGT TALT: Jorder, hvor man arbejder med at lagre kulstof, kommer ind i en positiv spiral, som gradvist gør dem mere robuste over for klimapåvirkninger og i stand til at afbøde virkningerne af ekstrem nedbør og tørke på planter.

14-03-2024 4 minutter Fagligt talt,   Jordfrugtbarhed,   ØkologiRådgivning Danmark